Referat af Generalforsamling 2009 - Den Danske Klub i Rio

Dagsorden:

  1. Valg af ordstyrer

  2. Formandens beretning

  3. Regnskab 2008/2009

  4. Godkendelse af regnskab

  5. Valg af ny formand og bestyrelse

  6. Valg af revisor

  7. Evt.

Ad 1: Formanden, Maibrit Thomsen, ønsker velkommen. Hans-Henrik Hørmann vælges som ordstyrer. Lillik Lyng vælges som referent.

Ad 2: Formandens beretning lægges ud på Den Danske Klubs hjemmeside http://www.danskeklub.com.br/. Der var især lagt vægt på arrangementerne. Beretningen godkendt.

Ad 3: Som det fremgår, har klubben oparbejdet en formue på R$ 4919,27. Klubben har indkøbt borde, stole og bestik som primært bruges til julefrokosten. Ellers er der ikke sket de store ændringer i beholdningen i det medlemmerne ikke længere betaler kontingent. Arrangementerne betales per gang, som dermed løber rundt i sig selv.

Ad 4: Regnskabet godkendt.

Ad 5: Jan Sørensen og Erik Vittrup er de eneste bestyrelsesmedlemmer som genopstiller. Der skal derfor vælges 4 personer (1 formand og 3 bestyrelsesmedlemmer). Lillik Lyng vælges som formand. Nye bestyrelsesmedlemmer bliver Anne Høyrup, Michelle Marie Hørmann og Søren Vedel.

Ad 6: Revisor bliver Klara Tarp Bjerregaard.

Ad 7: Drøftelser vedrørende klubbens fremtid. Enighed om at hjemmesiden skal kunne bruges som møde-forum.